Pepita

Sportshesteavl med hjertet

 

 

KOLLBERGER HOF

Verb.pr.st Pepita f. 20.04.1999 efter Pavarotti van der Helle u. St.pr.st Fantasie efter Frühlingsball x Ramiro.

 

Jeg fandt Pepita hos fam. Rüscher-Konermann i Greven, hvor Præmiehingst og 3 dobbelt Bundeschampionatsvinder samt viceverdensmester Lissaro van der Helle stod opstaldet. Pepita var drægtig med Lissaro og hun flyttede hjem til os i oktober 2009. Den 27.01.2010 i kæmpe snestorm kom Leckerlie til verden - et pragtfuldt hoppeføl efter Lissaro, som gik ind i vore hjerter med sin skønne personlighed og fantastiske udstråling.

 

Peppi er en meget speciel hoppe, lidt sig selv men med et hjerte af guld og en fantastisk evne til at præge sine føl på en sådan måde at de er totalt ukomplicerede at ride til og omgås. Hvor speciel Peppe er skulle jeg erfare i marts 2011.

 

I 2010 dækkede jeg Peppi med Florestan og ventede med spænding på denne kombination. Året efter kom Feather eller Feine Fee som hun hedder. Et kulsort ædelt og langbenet hoppeføl.

 

2010 var eet af mine specielle avlsår, idet jeg lavede et par tussegamle "gyldne kryds".

 

Således var St.pr.st Belle Nuit e Brentano II i fol med Weltmeyer og hun folede en tidlig morgen i slutningen af marts.

 

Her er forløbet, som med eet viste, at Peppi er en helt speciel hoppe;

 

Belle Nuit en skøn 19 årig Hann. st.pr.st e. Brentano II/Askan/Abendstern som har termin med Weltmeyer den 07.04.2011 har sat mælk og propper den 29.03.2011 sent på eftermiddagen og lægger sig også ned og har tilsyneladende kraftige veer og vi forbereder os på at det er lige op over. Jeg kontakter min dyrlæge pr. telefon fordi det er lidt atypisk, hun siger at opblokningen jo kan variere fra gang til gang. Der sker intet i løbet af onsdagen, men vi lukker hende alligevel på luftefold alene. Dyrlægen ringer og spørger til Belle og hun kommer forbi og tjekker hende, alt er som det skal være.

 

Onsdag aften er hun mere urolig og jeg sætter mig til rette foran videoovågningen, mens familien sover. Kl. 03.02 torsdag morgen lægger hun sig ned, og da jeg kan se fosterhinden på skærmen går jeg ud med det samme. Hun presser een gang da jeg kommer ind i stalden og forben og halvdelen af føllets hoved er kommet til syne. Jeg går ind ud bryder fosterhinden og tager fat i forbenene og holder imod ved næste presseve. Føllet kommer ud kl. 03.15, er i live og frisk. Belle ligger lang tid - ca 25 min - og føllet er oppe at stå i løbet af 20 min. Da sutterefleksen går i gang, malker jeg ca 250 ml mælk af Belle og giver føllet i en sutteflaske, så ved jeg at den har fået den første dose råmælk. Jeg ordner navle og giver klyx.

Belle rejser sig og kvitterer efterbyrden, som er fin og intakt. Herefter slukker jeg lyset i stalden og lader dem få ro i små 2 timer.

Da jeg kommer ud igen kl 06.00 er alt idel lykke.

Belle er stolt af sin lille datter, som patter lystigt, og jeg er stolt af Belle og totalt lykkelig for lille Wilma.

 

Min vanlige dyrlæge skal komme op ad eftermiddagen og tjekke føl og mama. Alt er som sædvanligt.

 

Dyrlægen kommer og tjekker Wilma, som har meget power og mange synspunkter på undersøgelsen, der er en skøn glad stemning.

 

Min gode ven Anne Troensegård kommer på barselbesøg og jeg er bare så glad og let om hjertet. Jeg flytter Pepita og Feather op i foleboksen ved siden af Belle og Wilma, så Anne kan se dem begge.

 

Belle vil absolut ikke undersøges i fødselskanalen, og jeg siger til Ginnie Hørning - min dyrlæge - at hun hellere må give hende en lille smule at slappe af på. Hun får mindre sedering end ved en tandraspning og reagerer overhovedet ikke på det. Derfor undersøger dyrlægen placenta og vi taler lidt mens vi venter på at Belle skal falde til ro. Jeg står og holder Belle og snakker med hende, Anne står udenfor og der er vel gået 5-6 minutter. Belle's åndedræt ændrer karakter, det bliver meget dybt og voldsomt. Jeg klapper hende stadig og siger en masse ting til hende og spørger Ginnie om, hvad der sker og om det er sederingen. Hun siger at det er hun ret sikker på, at det ikke er, og jeg er enig eftersom det først kommer senere. Hun siger imidlertid at jeg skal flytte mig øjeblikkeligt og i det øjeblik jeg giver slip på grimen, tumler Belle rundt som en fuld sømand.

 

Jeg griber føllet og får det ud på staldgangen og vi står magteløse og ser Belle tumle rundt, helt desorienteret. Hun forsøger at genvinde balancen og jeg spørger Ginnie om hun dør af det, hun afkræfter det. Imidlertid standser Belle op og hele kroppen står og kramper, jeg græder og er helt ude af flippen over ikke at kunne gøre noget for elskede Belle. Pepita står med hovedet ind over mellemrummet mellem boksene og iagttager Belle. Det er helt surrealistisk.

 

Belle lægger sig ned, men kramperne fortsætter og Ginnie tjekker hendes slimhinder, hun vil give Belle noget for kramper, men systemet er lukket ned og blodårene klappet sammen. Vi kan alle se, at det her ender ikke godt og vi står bare stille og beder til at det går hurtigt. Belle glider ind i bevidstløshed og dør kort herefter. Kl 17.00 er hun borte efter 15 meget voldsomme minutter.

 

Jeg er dybt ulykkelig - min elskelige gamle hoppe, et 14 timer gammelt føl og alle de lavpraktiske opgaver, der uværgerligt melder sig og skal løses.

 

Ginnie går straks igang med at lede efter ammehopper. Der er en i Randers og en i Gilleleje. På det her tidspunkt kan jeg overhovedet ikke overskue at skulle køre nogensomhelst steder med lille Wilma.

 

Vi sætter Wilma ind i boksen til sin døde mor, så hun kan sige farvel.

 

Imellemtiden kommer flere venner forbi, Marianne Tschjernia og vores naboer Claus, Niels og Helle.

 

Wilma forsøger at få liv i sin mama og Peppi står og observerer alt.

 

Anne og jeg går ude på staldgangen. Vi malker hoppen, Ginnie sørger for Pavo SOS-Kit, tager DNA og obducerer.

 

Hun finder flere forhold, bl.a en masse cyster og store polyp-lignende vækster rundt om cervix, som i sig selv gør det til at mirakel at hun har kunnet bære Wilma tiden ud, dertil en konklusionen at det er en aneurisme, og at den kunne være udløst når som helst og at jeg ikke kunne have gjort noget for at afværge dette.

 

Wilma får lidt mælk og Anne spørger om man kan sætte Wilma ind til Peppi. Jeg siger at det aner jeg ikke, fordi jeg har aldrig haft et moderløst føl, men jeg er villig til at forsøge. Vi aftaler at jeg holder Peppi og Anne holder Wilma og hvis Peppi er aggressiv, så trækker jeg hende tilbage og Anne tager føllet væk, og så forsøger vi ikke det mere.

 

Jeg åbner boksdøren og Peppi står og venter på mig, jeg tager fat og Anne kommer med føllet. Peppi nusser Wilma på mulen og Wilma går direkte hen og begynder og die. Så græder vi begge igen og Ginnie, Marianne og resten af vennerne står og ser måbende til, Pepita er en helt usædvanlig hoppe. Fee syntes, at det var ret sejt at have fået sin egen legekammerat.

 

Anne tog hjem og spiste og kom tilbage og sammen fik vi Wilma's første nat i den nye familie til at fungere perfekt.

 

Wilma var en ørn til at drikke af sutteflaske, og hun diede hos Peppi både før under og efter sutteflaske. Min gode ven dyrlæge Lise Vendelbo gav mig råd vedr. Peppes fodring, således at hun kunne malke begge over sommeren.

 

Peppi fik fra den dag "Carte Blanche" til at være den Diva hun er !!!

 

Nu er både Wilma & Fee under sadel og er eksemplariske sportsheste i svøb

Billeder af taget af Dyrlæge Lise Vendelbo, Stutteri Godthåb

 

Copyright © All Rights Reserved Anne Kollberg - kontakt stalden@kollberger-hof.dk & +4520244091